Café

Nyd en kop varm kaffe eller te, et lækkert glas vin eller en kold drik samt lidt snacks i vores hyggelige foyer. Vores barpersonale står klar i baren en time inden og en time efter forestillingen. Baren er også åben i pauserne, hvor man kan få en forfriskning.

Butik

Teatret Møllens plakater er skabt af instruktør og scenograf Gitte Kath. Plakaterne kan købes på Teatret Møllen for 150 kr. (A2) og 100 kr. (A3).

Gitte Kaths plakater har været udstillet i hele verden. I 2007 udkom bogen Unplugged Design, der er den hidtil mest omfattende præsentation af Gitte Kaths plakater. Bogen kan købes på Teatret Møllen for 275 kr.

Teatret Møllen har i årenes løb udgivet 2 bøger, som beskriver alle teatrets produktioner. Den ene ”En fjer i hatten” beskriver forestillingerne i perioden 1974 til 1999 og er skrevet af Claus Chr. Reiche. Den anden ”Teatret Møllens mange rum” beskriver perioden fra 1999 frem til 2009 og er skrevet af Marit Wergeland-Yates. Begge bøger kan købes på Teatret Møllen for 250 kr. pr. stk.

Teatermenu

Få 20% rabat på hele din regning hos Ras2ranten.

Vi har et godt samarbejde med Ras2ranten, som tilbyder 20% rabat på regningen mod forevisning af en billet fra Teatret Møllen, til en forestilling der spiller samme dag.

Ras2ranten er en lækker restaurant, beliggende i hjertet af Haderslev på Torvet 7. Ras2ranten går meget op i deres råvarer og bestræber sig på at levere “smagfulde og ærlige madoplevelser”.

Du kan læse mere om Ras2ranten på www.ras2ranten.dk og bestille bord på 74 52 28 25.