Spiller 11. - 22. marts 2017

Vuggeviser for voksne

Instruktion/Koncept: NIKOLAJ MINEKA. Scenograf: JOHANNE EGGERT. Kapelmester: MATHIAS GREGERSEN. Medvirkende: SARA LINE MØLLER OLSEN, THOMAS JACOB CLAUSEN, MATHIAS GREGERSEN, SIMON ESKILDSEN og MARCO DANIA.

Klokken er mange, og nyhederne er begyndt i stuen inde ved siden af. Pigen og Drengen er i nattøj. De skulle egentlig sove, men på børneværelset er der ikke ro. For natlampen er blevet til en projektør, mors hårbørste til en mikrofon, og på gulvet er bamserne stillet op som publikum.

VUGGEVISER FOR VOKSNE er en kabaret fra børneværelset, hvor de voksnes bekymringer langsomt er begyndt at snige sig ind. På scenen synger de to skuespillere sig igennem en buket af sange fra den danske sangskat – fra Røde Mor og Omsen og Momsen til Benny Andersens ”Hymne til natten”.

Vokalerne akkompagneres af en tøjdyrsudklædt orkestertrio, og sammen danner de en vuggeviseaften, der stiller spørgsmål til livet og til det at blive voksen. For var vi i virkeligheden lykkeligere, da vi endnu ikke helt forstod, hvad sangene handler om?

Ud af kærligheden til den danske sangskat sprang også sidste sæsons forestilling ”I fornuftens land” med tekst og musik af det danske sangikon Niels Hausgaard. Nu tager vi tråden op igen, men  denne gang breder musikken sig ud over Hausgaards univers og helt ind i børnenes.

Teatret Møllens egenproduktion
Aldersgruppe: Fra 10 år Varighed: ca. 90 min. uden pause

Pressen skrev

Ud af dette virvar af tanker og fantasier, lyse og mørke drømmer kommer en helstøbt kabaret, der i sang og musik fortæller, at børn ikke kun lever i deres egen lille beskyttede verden med krammebamser og trygge puder. Voksnes verden sniger sig ind på alle niveauer...

»Vuggeviser for voksne« er en herlig ironisk forestilling, der vender op og ned på vores fastlåste billeder og voksenlivs bekymringer...selv om der er kritik, pessimisme og melankoli i materialet, så går man alligevel opløftet ud af Møllen med troen på en bedre verden.

Eine durch und durch musikalische Vorstellung... Vor und auf der Kulisse eines riesigen Kinderbettes entspinnt sich ein fantasievoller, musikalischer Potpourri, getragen von Melancholie, kindlicher Ausgelassenheit – verzaubernd umgesetzt von den Darstellern und den Musikern Mathias Gregersen, Simon Eskildsen und Marco Dania, deren instrumentale Vielfalt den passenden Klangteppich für das riesige Gitterbett „weben“ – zu Themen, die Groß und Klein bewegen...

... Især musikken ramte plet i min verden, fine fine fortolkninger og kompositioner.

- Kulturnørden
- Michael Mogensen, Jydske Vestkysten