Job

Teatret Møllen

Vi har en ledig stilling

Der er desværre ingen ledige stillinger på Teatret Møllen på nuværende tidspunkt. Du er dog altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Vi har i øjeblikket én ledig stilling, hvor vi søger efter en scenekunstner til en kommende forestilling. Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Teatret Møllen leder efter en engageret scenekunstner til en forestilling i slutningen af den kommende sæson 2024/25.

Her leder vi efter en scenekunstner, som skal medvirke i vores næste landevejsforestilling, hvor vi opfører Møllens version af ”Shakespeares samlede værker”, der skal på turne rundt i det sønderjyske og slesvigske sommerlandskab i 2025 med mulighed for en mindre turne efterfølgende. Forestillingen spiller på ladet af teatrets røde lastbil, der bliver lavet om til en mobil teaterscene.

Uanset din kunstneriske baggrund, om du er skuespiller, musiker, sanger, danser eller kombinerer flere discipliner, vil vi gerne høre fra dig!

Teatret Møllens landevejsteater

Teatret Møllens landevejsteater blev officielt skudt i gang med teatrets klassiske komedie “Den vægelsindede”, der havde premiere den 1. juli 2022. Forestillingen blev spillet på og omkring teatrets lastbil, der til forestillingen var blevet bygget om til en mobil teaterscene, der kørte rundt til de forskellige udendørs lokationer. Forestillingen havde premiere i Haderslev og spillede rundtom i kommunen, hvilket blev efterfulgt af en turne rundt i primært Sønderjylland og Slesvig, men også på udvalgte steder i resten af landet. Forestillingen blev taget godt imod af publikum, der kunne opleve forestillingen gratis uden køb af billet.

“Shakespeares samlede værker” bliver en hæsblæsende og vild tur gennem Shakespeare, der, ligesom “Den vægelsindede”, skal spille under den åbne himmel som en gratis sommerforestilling. “Shakespeares samlede værker” kommer ligeledes til at sætte et punktum for markeringen af Teatret Møllens 50-års jubilæum, der løber af stablen i sæson 24/25. I forestillingen medvirker to andre skuespillere, og den bliver instrueret af teaterchef Nikolaj Mineka.

Du kan ansøge ved at følge disse trin:

1. Upload et dokument i PDF-format, der indeholder en kort skriftlig ansøgning samt et link til en kort videopræsentation. Hvis du har en showreel, er du også velkommen til at inkludere et link til den.

2. Upload ligeledes dit CV som en PDF-fil

I din videopræsentation beder vi dig om at:

  • Præsentere dig selv
  • Fortæl os om din motivation for at være med i forestillingen
  • Afslut din video med at gengive en historie om en oplevelse eller situation, du har været ude for, som fik dig til at grine – og måske stadig gør det.

OBS: Din video skal deles som et link til en ekstern platform som f.eks. en privat YouTube kanal. Dette sikrer nem adgang til materialet og minimerer sikkerhedsmæssige bekymringer. Vi vil ikke åbne eller downloade videoer direkte.

De udvalgte ansøgere bliver indkaldt til en personlig audition den 24. april i Haderslev. Her dækker Teatret Møllen dine rimelige udgifter til transport.

Praktisk: 

Forventet prøvestart: Primo maj 2025

Forventet premiere: Primo juli 2025

Forventet spilleperiode: Kort periode efter premieren og igen til august 2025

Spørgsmål vedr. processen kan rettes til teaterchef: Nikolaj Mineka (nikolaj@teatretmoellen.dk)

Dette er det direkte link til ansøgningsformularen for denne rekruttering.

 

Vi hører altid gerne fra personer, der er interesserede i teater og scenekunst. Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning til Teatret Møllens tekniske og administrative afdelinger via linket her. Beskriv gerne kort, hvorfor du er interesseret i at arbejde på Teatret Møllen, og hvad du kan tilføre teamet.

Vi hører altid gerne fra personer, der er interesserede i teater og scenekunst. Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning til Teatret Møllens kunstneriske afdeling via linket her. Beskriv gerne kort, hvorfor du er interesseret i at arbejde på Teatret Møllen, og hvad du kan tilføre teamet.

Gruppefoto 2023 (1)

Forestillinger

Du kan købe billetter til teatrets forestillinger og arrangementer her på hjemmesiden.

En masse mennesker er med til at sætte deres præg på Teatret Møllens forestillinger og sørger for, at de bliver til virkelighed – lige fra idéen opstår, og til at vi kan åbne dørene for publikum. Det gælder blandt andet teatrets ledelse og administration, produktion og teknik, de kunstneriske kræfter bag, heriblandt instruktører og scenografer, turneafviklere samt forhuspersonale.

Følg med i livet på møllen