Møllen: Hvordan kom du i gang med at skrive “Margrete I”?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Jeg synes, Margrete 1. er den største regent, vi har haft i danmarkshistorien – hvis ikke i hele Norden. Hun har stået i spidsen for det største rige, som Danmark har været del af på noget tidspunkt. Derfor var det oplagt, at hun skulle have en bog.

Jeg ville gerne vide mere om hende og lære hende bedre at kende. Der var også en forsker, som fortalte mig på et tidspunkt, at i historieforskningen så er Margrete 1. en af de skikkelser, som man har skrevet mest om. Hvis man så tager ud og kigger på, hvad folk kender, eller hvad der er blevet formidlet i skolen, så er det i langt højere grad sådan en som Christian 4., man kender. Så jeg tænkte, at Margrete 1. skulle have lidt genoprejsning.

Møllen: Hvad var det ved Margrete 1., du synes, der var interessant?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Det var egentlig en redaktør, jeg kendte, som præsenterede mig for hende. Han var ekstremt fascineret af den her historie om en kvinde i middelalderen, som ender med at blive den her kæmpe store regent, der samler hele Norden – i en tid, hvor kvinder ikke havde så meget at skulle sige. Det er jo fantastisk. Og så er det jo altid enormt spændende, hvad det er, der gør, at folk kan noget særligt eller gør noget, som de ikke burde kunne gøre og overskrider den slags grænser. Det kunne jeg godt se, var en spændende historie, og den fangede også mig. Jeg holder generelt rigtig meget af den tidsperiode, og jeg synes, det er en fascinerende tid, hvor der sker mange ting både nationalt og internationalt.

Der hvor jeg så også blev rigtig tændt på historien, det var, da jeg så, at det også var en historie, der handlede om ensomhed. Den handler også om barnet Margrete, som 10-årig og nygift, og som slet ikke har nogen indflydelse på noget. Hun bliver flyttet rundt som en anden spillebrik som del af en alliance og en politisk strategi, som hendes far og den norske konge laver. Men sådan har kvindernes rolle i høj grad været. Det, synes jeg, er en spændende historie. Hvordan håndterer man det her med at være et barn, der bliver udsat for nogle ret voldsomme ting, og hvordan er det så, at hun alligevel formår at rejse sig og får et virke på trods af de ting, hun har oplevet. Hvad er for en kompleks skikkelse, der pludselig rejser sig? Det er ikke bare en eller anden superhelt, der kan og gør alt muligt.

Møllen: Hvad betyder det for hendes historie, at hun er kvinde?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Det gør hende bemærkelsesværdig i sin samtid på den måde, at kvinder ikke havde adgang til magten. Havde man nu valgt Valdemar Atterdags søn, så havde det jo været indlysende, at han skulle regere, men fordi Margrete er hans datter, så er det indlysende, at hun ikke skal det. Hun er født ind i en magtfuld familie, men hun er ikke født til at have magt selv. Hun er født til at få børn, blive gift og holde hus. Det er det. Derfor spiller hendes køn jo en stor rolle i historien.

Grunden til at det er bemærkelsesværdigt nu, at man beskæftiger sig med hende og skriver om hende, det synes jeg egentlig siger mere om vores tid. Vi er ikke så langt, som vi gerne vil være, fordi selvfølgelig skal hun have en bog. Hun er en kæmpe stor regent. Hun har været en vigtig spiller i danmarkshistorien, og hun er kvinde. Dengang var det usædvanligt. Nu er det jo bare en ting, men jeg bliver stadigvæk ofte spurgt hvorfor skriver du bøger om kvinder? Så svarer jeg nogle gange, at så længe, man hæfter sig ved, at det er en kvinde, så bliver jeg ved.

Møllen: Hvad kan vi lære af Margrete 1.’s historie i dag?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Vi kan jo lære om os selv ved at lære om historien. Der er et eller andet ved det historiske blik, der gør, at man har en anden måde at orientere sig i sin kulturelle virkelighed og verden. Så synes jeg egentlig, at det, som er mest lærerigt, det er hendes tilgang til magten. Der er jo ikke nogen tvivl om, at hun ikke er nogen moderne magthaver.

Der er ikke noget demokrati over det her. Hun er en benhård forhandler. Hun rejser sig jo, fordi hun har en politisk evne, der tydeligvis er større end de herrer, hun omgiver sig med. Hun får respekt, fordi hun kan noget særligt. Når det så er sagt, så er hun jo ikke en, som særligt gerne går i krig. Hun vil helst klare konflikterne ved forhandlingsbordet, og hun samler Norden. Hvorfor gør hun det? Det tror jeg, hun gør, ud fra en ret nøgtern betragtning om, at fællesskabet er mere fredsskabende, og det skaber nogle andre betingelser for vækst, velstand og sikkerhed.

Hvis du ikke skal bekrige hinanden, så kan du koncentrere dig om det ude omkring. Der er mænd i den tid jo ekstremt krigsliderlige. Det er hun slet ikke på nogen måde. Det synes jeg, man kan lære lidt af.

Møllen: Hvad er kernen i din roman?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Det jeg gerne ville, og det jeg sigtede efter, var at lave et portræt, hvor man får en følelse af hendes komplekse menneskelighed. Når jeg skriver en roman på så mange sider, så er det selvfølgelig, fordi der er mange kerner og mange ting, man kan hæfte sig ved. For mig så er det en fortælling om mennesket Margrete, men det er også en fortælling om tiden og om det her med, hvad det er, vi er drevet af. Hvorfor gør man det, man gør? Og så er det, set i min optik, også en fortælling om ensomhed.

Møllen: Hvad har været den største udfordring i forbindelse med arbejdet på den her roman?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Det kom bag på mig, hvor kompleks en tid, det er, hun lever i. Jeg tænkte, at det her er Norden. Det er en relativt afgrænset tidsperiode. Middelalderen har jeg nogenlunde styr på, så jeg tænkte, hvor svært kan det være. Men det er svært. Det politiske landskab er meget komplekst, og når man lige tror, man har fået styr på det, så skifter det. Alliancer og venskaber skifter hele tiden. Det brugte jeg virkelig mange kræfter på at få styr på. Så det var den intellektuelle udfordring i det. Men den største udfordring er selvfølgelig at bygge en karakter op, som kan være troværdig, som er menneskelig og menneskelig afrundet. Det er i virkeligheden det, som er det mest krævende arbejde.

Møllen: Hvordan har du det med, at der nu kommer en teaterforestilling baseret på din roman?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Jamen det glæder jeg mig da super meget til at se, hvordan det bliver løst. Margrete skal bare ud og have sit liv. Det er fedt, og jeg glæder mig til at se det.

Møllen: Er der dele af bogen, du glæder dig særligt meget til at se på en teaterscene?

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Nej, jeg glæder mig bare. Det er jo ret spændende for mig. Jeg laver bare mit eget, og så pludselig kommer der nogle andre og tager noget, og gør det til deres. Jeg er jo vant til at sidde og arbejde alene, når jeg sidder og skriver. Så det her med, at det bliver gjort til et teaterstykke, der giver mig også et andet blik på mine egne ting. Det glæder jeg mig meget til at opleve.