9. april

9. april

Iscenesættelse: Ole Sørensen • Medvirkende: Ole Sørensen og Ane Helene Hovby • Dirgigent: Michael Thomsen • Musik: Slesvigske Musikkorps • Lysdesign: Stine Fumz

Et unikt tilbageblik på en sort dag i Danmarks historie.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Den korte kamp mod den tyske overmagt, foregik flere steder i Sønderjylland. I Haderslev, i byen, på Sønderbro og omkring Møllen, blev der kæmpet, og flere danske soldater faldt, i de timer kampen fandt sted.

Denne begivenhed vil vi gerne markere og mindes i Møllens teaterrum. I den anledning har teatret allieret sig med Slesvigske Musikkorps, og sammen har vi skabt mindeforestillingen ”9. april”, hvor publikum kan se frem til en ekstraordinær oplevelse i historiske rammer.

Sammen med Slesvigske Musikkorps, og uddrag af beretninger og breve fra soldaterne, vil vi  med musik og ord beskrive de dramatiske timer, den 9. april. Musikkorpsets dygtige orkester står for forestillingens lydside, imens Ole Sørensen og Ane Helene Hovby dramatiserer historien. Et parløb, der trækker stærke tråde tilbage til den skelsættende dag i Danmarks historie, og som skaber en blændende musikalsk og dramatisk fortælling.

Forestillingen produceres i samarbejde med Slesvigske Fodregiment.

  • Varighed: 60 min. uden pause
  • Spillested: Teatret Møllen
  • Alder: Fra 15 år
  • Pris: 200 kr. ex. billetgebyr