Aftryk
Aftryk
Spillede 8. januar 2023

Aftryk

Teater Blik • Ide og instruktion: Gertrud Exner • Medvirkende: Maria Grønlund Malling og Simon Voigt • Medinstruktør: Cathrine Poher

En legende og sanselig forestilling

Der bliver i den grad sat AFTRYK med forestillingen her fra Teater Blik. Publikums opmærksomhed bliver fanget helt fra begyndelsen, hvor der på scenen leges med ler i alle mulige forskellige former og variationer. I AFTRYK bliver leret både brudt som et kunstnerisk, skulpturelt materiale og som et sanseligt udtryk, skuespillerne bruger til at lave tegninger, aftryk og spor - til stor fornøjelse for både store og små.

På scenen står Maria Grønlund Malling og Simon Voigt i grå klæder og med sig har de både drejeskive, vaser fyldt med vand og ler i lyse og mørke farver. Det er alt, de skal bruge, for at tryllebinde publikum, der lystigt følger med, imens de to medvirkende tryller leret om til forskellige former og figurer. En sanselig og poetisk oplevelse for de mindste om hud og hænder, vand, ler og forunderlige figurer.

  • Alder: Fra 0 til 4 år
  • Varighed: 35 minutter
  • Spillested: Teatret Møllen

Forestillingen spillede

  • Søn 8. januar 2023 kl. 10:00