Da Anna Malzer tiltrådte stillingen som direktør på Mungo Park i Allerød i 2019, blev hun Danmarks yngste teaterdirektør nogensinde. Et af hendes erklærede mål er at skabe forestillinger, der også får hendes egen generation til at komme i teateret.Med det mål for øje har hun blandt andet skrevet og instrueret "Tatovering", som denne aften gæster Teatret Møllen kl. 20.00.
Nikolaj Mineka har inviteret Anna Malzer indenfor til en samtale inden forestillingen. Sammen vil de tale om deres kunstneriske visioner for teatrene i Haderslev og Allerød, hvad de gerne vil deres lokale publikum, hvilket repertoire de efterstræber, og hvordan deres respektive teatres historier afspejler sig i de forestillinger, de laver i dag. Samtalen er modereret af teaterkritiker Morten Hede.
NB. Der kræves særskilt billet til forestillingen TATOVERING efterfølgende.