Bænken
Bænken
Spillede 24. februar 2024

Bænken

Teater Refleksion • Instruktør: Bjarne Sandborg • Manuskript: Sven Ørnø • Medvirkende: Rebekah Caputo og Neasa Ni Chuanaigh • Scenografi og dukker: Amanda Axelsen Sigaard • Musik og lyddesign: Andreas Sandborg og Jacob Venndt

En rørende og lattervækkende fortælling om en almindelig dag i en bænks liv.

Overalt i byer, parker og haver står den – som en åben invitation. Bænken. Den er så dagligdags - og alligevel på mange helt magisk. Sommetider strejfer bænkens gæster blot hinanden, andre gange udvikler det sig, forbindelser opstår, øjeblikke deles, og hvem ved, måske venskab kan spire?

Det er netop dét, der er kernen i Teater Refleksions BÆNKEN. Her kan du opleve dukketeater i verdensklasse i en forestilling, der tager sit udgangspunkt i en ældre dame, der gør alt, hvad hun kan, for at holde livet på afstand fra hendes bænk. Det er dog ikke så ligetil at få lov til at være ensom, gammel og gnaven i fred. De unge suser forbi på deres skateboards, hunde kommer og snuser rundt, fuglene larmer med deres kvidren, og en ældre herre fylder med sin avis - og det forstyrrer alt sammen!

BÆNKEN er en kløgtig og finurlig fortælling fortalt gennem nogle udtryksfulde og hypermobile dukker. Stykket udforsker temaer om ensomhed, fællesskab og kraften i menneskelig forbindelse til at overvinde selv de største forhindringer - og at der er mere glæde at hente i livet, hvis man rykker sig, og andre får plads på bænken.

  • Alder: Fra 7 år
  • Varighed: 45 min. uden pause
  • Spillested: Teatret Møllen

Forestillingen spillede

  • Lør 24. februar 2024 kl. 11:00