Mølleven-arrangementet her tager udgangspunkt i Teatret Møllens “Den første sten”. Vi får besøg af forfatter og samfundsdebattør Carsten Jensen, der står bag romanen, som forestillingen er baseret på. Sammen med Teatret Møllens dramatiker, Brian Wind-Hansen, der har skrevet manuskriptet til forestillingen, vil de dykke ned i historien og fortælle om arbejdet med at skabe historien - som bog og som forestilling.