INSTRUKTØR: OLE SØRENSEN / DRAMATIKER: BRIAN WIND-HANSEN / MUSIK: MATHIAS GREGERSEN, MARCO DANIA OG SIMON ESKILDSEN / MEDVIRKENDE: NIKOLAJ MINEKA, CONNIE TRONBJERG, KLAUS ANDERSEN, BOLETTE ENGSTRØM BJERRE OG ANE HOVBY
I sæsonen 2016/2017 åbnede Teatret Møllen dørene for den såkaldte Borgerscene, hvor publikum inviteres helt ind i teatrets maskinrum, og hvor virkelige menneskers historier bliver til teater.
Nu er Borgerscenen tilbage med en forestilling om alle de sange, der beskriver livets faser. Her formidles udvalgte sange og de historier, der knytter sig til dem, fra scenekanten. Du vil møde en bred palette af numre, der beskriver begivenheder fra fødsel til død, og på rejsen skal vi opleve livets mange indtryk: de triste, morsomme, lykkelige, sorgfulde, og de opløftende.
DE SANGE VI HUSKER er en nærværende musikforestilling, som med drama og musik bringer virkelighedens fortællinger ind i teatersalen og giver dem liv.