Instruktør: Hanne Trap Friis • Dramatiker: Niviaq Korneliussen • Medvirkende: Klaus Geisler, Kristian Mølgaard, Hans-Henrik Poulsen og Ujarneq Fleicher • Scenograf: Camilla Nielsen • Lyddesign: Gerth Lyberth • Lysdesign: Morten Ladefoged
En stemningsrapport fra det moderne Grønland.
Den grønlandske mand er hudløst og rammende teater om den moderne grønlandske mand. Hans drømme, kærlighed, liv, længsler, seksualitet, glæder og sorger. I scener med musik, dans, latter og gråd rejser vi ind i hans sind.
Forestillingen er bygget på virkelige historier fra manden selv. Om hans kærlighed til naturen, til storbylivet, til kvinden, sine forfædre og børn. Det er et nyskabende, insisterende og kærligt portræt til og om den moderne grønlandske mand. Det er teater, der vil noget.
Klaus Geisler, en af de fire medvirkende, vandt for sin rolle i forestillingen en Reumert i kategorien “Årets mandlige ensemblerolle”. Forestillingen blev desuden nomineret af CPHCulture i kategorien “Sær-prisen”, der gælder for særlige teaterindsatser, der gjorde en forskel i sæson 2017-2018.
Produceret af Teater Freeze Productions og Grønlands Nationalteater