Det ensomme hjerte
2. november 2020 - 18. december 2020

Det ensomme hjerte

Instruktør: RASMUS ASK / Dramatiker: BRIAN WIND-HANSEN / Medvirkende: OLE SØRENSEN, THOMAS JACOB CLAUSEN RØNNE,  ANE HELENE HOVBY, ANNA SAKHAM JALVING, SILKE EKMAN KIDHOLM OG MARTHA MARIE PETRI / Kapelmester: METTE DAHL KRISTENSEN / Lysdesign: STINE FUMZ / Forfatter: TOM BUK-SWIENTY / Scenografisk koncept: RASMUS ASK, NIKOLAJ MINEKA OG STINE FUMZ

En stemningsfuld og musikalsk dramatisering af Tom Buk-Swientys roman af samme navn.

Da Katharina og Thomas i år 2000 rydder op i deres forældres dødsbo, gør de en overraskende opdagelse. Deres far, den dansk-tyske Hans Horn, havde gennem både ord og akvareller efterladt dem en gribende livshistorie. En fortælling om en verden i gradvis men markant forandring, om nazificering, om krig og om den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht.

Hans Horn, der voksede op i både Sønderjylland og Tyskland, var en intelligent mand med en kunstnerisk sjæl, og han var en begavet cellist. Horn var hverken den altopofrende helt eller den kyniske soldat, men et helt almindeligt menneske fanget i en ufattelig verden af kaos og død.

Teatret Møllens Ole Sørensen, Ane Hovby og Thomas C. Rønne lægger stemme og krop til Horn og hans børn samt til de mange skæbner, han mødte på sin utrolige rejse. Desuden medvirker et klassisk strygeensemble, som leverer forestillingens musikalske univers live på scenen.

NB. På grund af COVID-19 ved vi endnu ikke, om det bliver muligt at gennemføre forestillingen med en pause. Publikum vil blive orienteret om dette i god tid før forestillingens start.

Optaget i Statens Kunstfonds Garantiordning for Turnerende Voksenteater.

  • Forventet spilletid: Omkring 120 min. med pause
  • Genre: Biografi
  • Aldersgruppe: Fra 15 år
  • Pris: 37.000 kr. eks. moms ved 250 tilskuere
  • Refusion: Refusionsgodkendt og optaget i Garantiordningen 20/21
  • Spilleareal: 9m x 7m x 5m (BxDxH)
  • Opstillingstid: 5 timer
  • Nedtagningstid: 3 timer
  • Mørklægning: Påkrævet
  • Strøm: 230V, 400 V (3 x 16 A), 400 V (3 x 63 A)