Erna i krig
Erna i krig

Erna i krig

Instruktør og manuskript: PETER DUPONT WEISS / Medvirkende: TRINE PALLESEN OG MORTEN KJÆR / Scenograf: NADIA NABIL / Lysdesign:MORTEN DORVIN

En original fortælling i historiske rammer.

Året er 1916, og 1. verdenskrig raser syd for Danmarks grænser. Den sønderjyske Ernas lettere retarderede søn bliver indkaldt til tysk militærtjeneste - men han bliver ikke alene. Erna drager med sin søn i krig for at beskytte ham – forklædt som mand! Det bliver begyndelsen på en fantastisk, gruopvækkende, absurd-humoristisk og brandvarm fortælling.

ERNA I KRIG er en dramatisering af Erling Jepsens anmelderroste roman fra 2018. Den vildtvoksende skælmehistorie fortælles af kun to skuespillere, der gestalter det store persongalleri samtidig med, at de forsyner beretningen med både sang og musik. Det er en fortælling om krig og kærlighed, om moderskab og nationalfølelse, om syfilis – og det vederkvægende ved en pandekage med syltetøj, når det regner med granater omkring én.

ERNA I KRIG er en udendørsforestilling. Hvis du har købt billet til denne særlige oplevelse, vil du i god tid få besked om det præcise spillested for den givne forestilling.

Gæstespil fra Kolding Egnsteater

  • Genre: Biografi
  • Aldersgruppe: Fra 15 år
  • Spillested: Tørning Mølle
  • Varighed: 90 min. uden pause