Som noget nyt i denne sæson tager Teatret Møllen højskolen med ud af teatret, og kører rundt til nogle af de mindre byer i Haderslev Kommune. Her kommer vi ud og besøger nogle af de hyggelige forsamlingshuse, der gemmer sig i Møllens nærområde og inviterer til fællessang og samvær i nye rammer. Til hvert arrangement kommer der til at være en fra teatrets skuespillerensemble, der er dagens vært, og som sammen med de øvrige deltagende vil synge sange fra Højskolesangbogen. Sangene bliver undervejs akkompagneret af Møllens dramaturg på klaver. Vi håber, I har en sang på hjerte og vil tage godt imod os.
Det første arrangement bliver afholdt på Elmegaarden i Sommersted; det mindste ostemejeri i Danmark.
Det andet arrangement bliver afholdt på forsamlingshuset i Bevtoft, hvor skuespiller Klaus Andersen er dagens vært.
Det tredje arrangement bliver afholdt på Slesvigske Musikhus i Haderslev, der til daglig huser Slesvigske Musikkorps.
Det fjerde arrangement bliver afholdt på Arnum Forsamlingshus, hvor skuespiller Connie Tronbjerg er dagens vært.