Hjem kære hjem

Hjem kære hjem

Teater Refleksion og Teater Animisme • Instruktør: Bjarne Sandborg • Medvirkende: Rebekah Caputo • Set design: Pernille Madsen, Rebekah Caputo, Arnau Olesti Recasens og Beatriz Pérez Ruiz • Musik: Rob Mackay og Morten Meilvang Laursen • Lysdesign: Morten Ladefoged

En højaktuel forestilling uden ord om en fremmed og ukendt verden

“Mit navn er Rebekah, og jeg er immigrant.” Sådan indleder Rebekah Caputo HJEM KÆRE HJEM, og det er alt, der bliver sagt i undervejs i forestillingen. Herfra bliver publikum inviteret med på en rejse ind i en ordløs verden, hvor alt er skabt af papir.

Med simple virkemidler og dukker af papir får Rebekah Caputo fortalt en historie, der handler om, hvordan det er at være fremmed i et nyt land. En historie, der både baserer sig på Rebekahs egen baggrund og på indsamlede fortællinger fra immigranter og flygtninge.

Alt er dog ikke stille, imens forestillingen spiller. Rob Mackays lydunivers er med til at vække de mange figurer og modeller til live, imens alle dukkerne taler på et opdigtet sprog, der på en gang formår at lyde både fremmed og samtidig velkendt. Det er en flot og tankevækkende forestilling, alle kan forstå.

  • Alder: Fra 8 til 13 år
  • Varighed: 40 minutter
  • Spillested: Teatret Møllen

Pressen skrev

  • "Belyser på betagende enkel vis oplevelsen af at være alene i et fremmed land, hvor alt virker anderledes og ukendt. Det er en overbevisende understregning af, at ord så afgjort kan være overflødige, hvis blot fortællingen er stærk nok." - Trine Wøldiche, Iscene