Produktionsleder: ANDERS STORM / Instruktør: KATRINA BUGAJ / Tekst: ALEXANDRA MOLTKE, MORTEN MOSGAARD, JEANETTE MUNZERT, TOMAS LAGERMAND LUNDME, MARIE NØRGAARD, MAGNUS CHRISTENSEN, KATRINA BUGAJ, LASSE BO HANDBERG / Visuel konsulent: SANDRA MØLLER SVENDSEN / Lysdesigner: MORTEN DORVIN / Medvirkende: CHARLOTTE AMALIE KEHLET OG MAGNUS CHRISTENSEN
På grund af en brækket fod er vi desværre nødt til at aflyse forestillingen Indfødsretsprøven lørdag den 6. april kl. 16.00. Det har imidlertid været muligt at lave en erstatningsforestilling med dubleant fredag den 5. april kl. 17 i stedet. Vil du have billetter hertil, må du gerne komme med en tilbagemelding - enten på mail til post@teatretmoellen.dk eller telefonisk på 74 52 66 79.
Du må selvfølgelig også bytte dine billetter til en anden forestilling, eller du kan få beløbet refunderet. Hvis du vil have pengene refunderet, vil vi bede dig om at vende tilbage til os med dine bankoplysninger. Alternativt kan vi sende dig et gavekort tilsvarende beløbet, som er gældende i tre år.
Vi beklager ulejligheden
Med venlig hilsen
Teatret Møllen
--------------------
Danskheden er til diskussion som aldrig før. Men hvad er det egentligt, der definerer det særligt danske? Hvad er det, der gør den danske kultur til noget helt specielt? Er det hygge, tolerance, frisind, stegt flæsk og persillesovs eller noget helt femte?
For at opnå dansk statsborgerskab skal man svare korrekt på 32 ud af de 40 spørgsmål, der udgør indfødsretsprøven. 40 spørgsmål, som baserer sig på et læremateriale, der har kogt danskheden ned til et 140 siders langt pensum. Men er man dansk, bare fordi man kan hele pensum? Og hvad hvis man ikke kan svare rigtig på spørgsmålene, selvom man allerede er dansk statsborger?
INDFØDSRETSPRØVEN er en kabaret over 1300 års udvikling fra vikingetid til velfærdssamfund, fra Kalmarunion til EU, fra Tycho Brahe til Poul Thomsen og alt derimellem.
Gæstespil fra Mungo Park Kolding