Jeg er Silas
Jeg er Silas

Jeg er Silas

Instruktør: Mia Lipschitz • Dramatiker: Julie Maj Jakobsen • Medvirkende: Mio Trond Lambers, Rikke Westi, Tine Gotthelf og René Benjamin Hansen • Scenograf: Katrine Gjerding • Koreograf: Beck Heiberg • Lyddesigner: Jes Theede • Lysdesigner: Flora Brandt

En historie om at blive voksen, hvor normer om seksualitet og identitet brydes. 

JEG ER SILAS er en banebrydende forestilling om at stå ved sig selv og turde vise verden, hvem man er inderst inde. I forestillingen følger vi teenageren Signe, der ikke føler, hun passer ind nogen steder. Signes mor kæmper for at få hende i en kjole til hendes konfirmation, hun føler sig fremmedgjort, og verden føles umulig.

Signe vil egentligt helst bare have lov til at være sig selv, hvilket hun begynder at få forståelse for, da hun møder den lidt ældre Hedvig, der på sin egen måde kæmper imod normerne. Skridt for skridt indser Signe langsomt, at hun ikke føler sig som en pige, men derimod mere som en dreng. En erkendelse, der en dag skal fortælles videre til både familie og til skole.

JEG ER SILAS er en sjov forestilling for både unge og voksne, der aldrig mister sin alvor. Forestillingen er skabt i samarbejde mellem teatergruppen HiLS DiN MOR og Folketeatret, hvor holdet bag den Reumert-vindende forestilling Fucking Åmål sætter fokus på køn og kønsidentitet. En alvorlig og nuanceret coming of age-historie, der går lige i hjertet.

Produceret af HiLS DiN MOR

  • Spilletid: 65 min. uden pause
  • Alder: Fra 12 år
  • Spillested: Teatret Møllen