Kaffesalon med Teatret Møllen
Kaffesalon med Teatret Møllen

Kaffesalon med Teatret Møllen

Hvad er Sønderjylland? Og hvad har kunst med dét at gøre?

Midt i en bagerbutik i Vojens inviterer vi indenfor til en hyggelig eftermiddag med sønderjysk kaffe og kage, til en samtale om, hvad et sønderjysk teater er for noget – og hvad det kunne være.

Kaffesalonen kurateres af Teatret Møllens dramaturg, der i samarbejde med konsulentbureauet, Urban Goods, har udviklet et særligt samtaleformat til denne lejlighed. Bevæbnet med en gammel kuffert og en håndfuld  manillamærker rejser dramaturgen i disse dage Sønderjylland rundt for at indsamle inputs fra nær og fjern til teatrets lokalforankringsundersøgelse, Vores Sønderjyske Egn.

Har du historier på hjerte, savner du en tættere forbindelse mellem dig og dit teater, eller er du en nysgerrig sjæl, der er glad for kage og spændende samtaler? Så mød op til en eftermiddag med samtale, debat og hygge i ægte sønderjyske omgivelser.

Arrangementet finder sted i caféen i Nielsen’s Bageri, Rådhuscentret 33, 6500 Vojens.

Pris: kr. 50,- inkl. billetgebyr
Prisen inkluderer et stykke kage og te eller kaffe.

Teatret Møllens egenproduktion
  • Varighed: 90 min. inkl. pause