Lydkompasset
Spillede 13. august 2022

Lydkompasset

Østerlyd • Dramatiker og forfatter: Kirsten Østergaard Pallesen • Instruktør: Gertrud Exner • Medvirkende: Ane Østergaard Pallesen og Kirsten Østergaard Pallesen • Komponist: Ane Østergaard og Kirsten Østergaard Pallesen • Lysdesigner: Amalie Fabricius-Steen

Kom med på en lytterejse verden rundt

Med en personlig højtaler tæt på kroppen, føres publikum med på en lytterejse tilbage i farmors minder, hvor katten leger fangeleg mellem børnene, luftpandekager flyver rundt i rummet, stemmer fra fortiden
stikker af, og vi må ud på havet, ind i hekseskoven og helt tilbage til stilheden, før vi finder ud af, at minderne er inde i os selv, og at vi ikke skal være bange for at sætte dem fri.

LYDKOMPASSET er en sanselig og engagerende forestilling, hvor publikum flittigt ser og lytter med fra scenekanten. Forrest på scenen står Kirsten Østergaard Pallesen, der holder styr på fortællingen, imens Ane Østergaard Pallesen sidder bagved og jonglerer mellem de mange forskellige lyde. Det er en sjov og anderledes forestilling, der også gemmer på en lille overraskelse til sidst.

  • Alder: Fra 4 til 8 år
  • Varighed: 40 minutter
  • Spillested: Teatret Møllen

Forestillingen spillede

  • Lør 13. august 2022 kl. 11:00

Pressen skrev

  • "Østerlyd lader lyde fra kagedåser danne afsæt for et fokus på kvaliteterne i det at sanse lyde og dele oplevelsen af dem." - Kirsten Dahl, Teateravisen