Endnu engang inviterer vi indenfor til en hyggelig aften med sang og fællesskab. Denne gang er det sommermånederne, der står for døren, og vi kommer den varme årstid i møde med musik og udvalgte sange fra højskolesangbogen.
Vi starter med en velkomst fra aftenens forstander, hvorefter vi lægger ud med dagens første sang. Efterfølgende vil vi sætte os til bords, hvor der vil blive serveret et lækkert aftensmåltid. Når alle har tygget af, begynder vi med fællessangene sammen med pianist Niels Ørts Ottosen, der holder rytmen undervejs.