Margrete I
Margrete I
13. november - 17. december 2023

Margrete I

Forfatter: Anne Lise Marstrand-Jørgensen • Dramatiker: Brian Wind-Hansen • Instruktør: Rasmus Ask • Medvirkende: Connie Tronbjerg og Emma Silja Sångren • Scenograf: Laura Rasmussen • Lysdesign: Michael Breiner • Lyddesign: Johannes Smed • Kostumier: Elsebeth Hede

Et gribende drama om en skelsættende kvinde i dansk historie.

1412. Ombord sit skib i Flensborg Fjord møder en syg Margrete, datter af Valdemar Atterdag og formynder af Danmark, Norge og Sverige, en fremmed kvinde. Kvinden virker underligt bekendt, og da minderne pludselig presser sig på, betror Margrete sig til den fremmede og ser tilbage på et begivenhedsrigt og foretagsomt liv.

MARGRETE I er Teatret Møllens dramatisering af Anne Lise Marstrand-Jørgensens anmelderroste roman, der er en fortælling om Margrete 1.’s begavede, magtfulde og politiske væsen. Det er en fortælling om vejen til magten og en beretning om de strabadser og prøvelser, som Margrete måtte gå igennem – både som barn, som mor og som dronning.

Historien vækkes til live af tre skuespillere på scenen, heriblandt Møllens velkendte Connie Tronbjerg og den Reumert-vindende Emma Silja Sångren. Forestillingen er et historisk og psykologisk drama, der har publikum med hele vejen, og som kaster nyt lys på en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige skikkelser.

  • Alder: 13 år
  • Forventet varighed: 75 minutter uden pause
  • Sceneareal: 8m x 7m x 4m til træk/ophæng (BxDxH)
  • Mørklægning: Påkrævet
  • Opstillingstid: 5 timer
  • Nedtagningstid: 2,5 timer
  • Strøm: 400 V (3 x 32A)
  • Pris: 29.500 kr. eks. moms (ved 300 tilskuere)
  • Refusion: Optaget i Garantiordningen 23/24 og refusionsgodkendt