Palle stadig alene i verden
Spiller 29. - 31. december 2020

Palle stadig alene i verden

Instruktør: Ole Sørensen / Dramatiker: Brian Wind-Hansen / Medvirkende: Klaus Andersen

Hjertevarm og musikalsk forestilling om en mands kamp mod ensomheden.

Hvad ville du gøre, hvis du var “Palle alene i verden”?

Palle blev helt alene i verden for første gang i 1942, hvor den ikoniske fortælling om drengen, der vågende op til en tom verden, udkom. Der sket mange ting siden dengang. Der er mennesker i rummet, billederne på tv er i farver, og man kan købe toastere med både bluetooth og wi-fi-forbindelse. Det er her - 76 år senere – vi møder Palle igen. Han er gammel, træt, og bor på et plejehjem. Og nu pludselig en morgen vågner han op for at indse, at han endnu engang er helt alene i verden.

Snart må Palle tage alle kreative metoder i brug for at holde ensomheden ud. Heldigvis for Palle så har han en musikalsk sjæl og en god fantasi, men hvor længe kan musikken og historierne holde ensomheden på afstand? Og er Palle virkelig dømt til at være helt alene i de sidste år af sit liv?

PALLE STADIG ALENE I VERDEN er en ægte Teatret Møllen fortælling med masser af nærvær, musik og humor og ikke mindst en fortælling, der tager fat i et utroligt vigtigt og relevant emne. Til forestillingen nytårsaftensdag vil vi samtidig gerne byde publikum på et glas bobler, så vi sammen kan skåle på det nye år.

Teatret Møllens egenproduktion
  • Varighed: 60 min. uden pause
  • Aldersgruppe: Fra 15 år
  • Genre: Musikalsk monolog
  • Spillested: Caféen

Pressen skrev

  • blank blank blank blank blank "Forestillingen er rig på humor, og vi får også lov til at fælde en tåre på rette tid og sted. Hele set-up'et kunne givetvis have fristet til sentimentale og trivielle betoninger, men der tabes ikke en maske undervejs." - Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende
  • blank blank blank blank blank ”Palle stadig alene i verden ligner en tilbagevenden til Møllen Classic med en let skrabet scenografi, og det klæder forestillingen, hvor Klaus Andersen veksler mellem fortid og nutid på elegant vis, og budskabet står klart uden at møve sig på.” - Michael Mogensen, JydskeVestkysten Haderslev
  • blank blank blank blank ”Og særligt Klaus Andersen imponerer i denne monolog. Palle er ægte, og virkeligheden trænger tydeligt igennem i karakteren. Han transformerer sig umærkeligt imellem de forskellige aldre, som Palle har igennem forestillingen.” - Morten Hede
  • blank blank blank blank ”Skuespiller Klaus Andersen gør her et mesterstykke; Han er fuldstændig skarp i sine transformationer, når han skifter mellem at spille den gamle Palle på plejehjemmet, den unge Palle når vi retrospektivt får fortalt hans livshistorie, og en fortæller som tager os i hånden gennem handlingen.” - Den 4. Væg
  • "Forestillingen kom ind under huden og mindede os om ensomhed, vores egen eller andres – eller vores frygt for den. Den gode stemning i foyeren betød, at vi delte en god oplevelse. Vi var ikke alene i Palles ensomme verden. Vi var sammen om ensomhed." - Lise Zeuthen, Holbaekonline.dk
  • "Basierend auf dem Manuskript von Brian Wind-Hansen und in der Regie von Ole Sørensen, ist dem Møllen mit seiner Inszenierung erneut ein ganz grosser Wurf gelungen: Voller Witz und noch mehr Wehmut. Vor allem aber packt das Theater Møllen damit ein hochaktuelles Thema dramatisch an: Wie gehen wir, wie geht unsere Geselleschaft mit alten Menschen um?" - Ute Levisen, Der Nordschleswiger
  • ”Husdramatiker Brian Wind-Hansen er manden bag forestillingen, som han har skræddersyet til Klaus Andersen. Møllens Ole Sørensen har været instruktør. Den forestilling kan Møllen roligt sende på turné. Det meget stærke trekløver bag forestillingen lever i alle måder op til det høje niveau, som Møllen er kendt for.” - Carl Skøtt
  • Indslag på TV2 Østjylland den 26. januar 2020, hvor tv-stationen var med, da PALLE STADIG ALENE I VERDEN spillede hos Randers EgnsTeater. Med sig havde de en særlig gæst, som havde et helt unikt forhold til den 77 år gamle børnebog 'Palle alene i verden'. - Indslag på TV2 Østjylland