Romeo + Julie
Romeo + Julie
Spiller 8. - 16. juni 2020

Romeo + Julie

Original titel: ROMEO AND JULIET / Forfatter: WILLIAM SHAKESPEARE / Oversætter: NIELS BRUNSE

Instruktør: RASMUS ASK / Medvirkende: ANDREA SPICHER, JENS KEPNY KRISTENSEN, CONNIE TRONBJERG, OLE SØRENSEN, THOMAS JACOB C. RØNNE, IZA MONTAG FREUND, CHARITY LAUFER, FRANK THIEL, MAJA JUHLIN, M.FL. / Scenograf: LAURA RASMUSSEN / Lysdesign: SÜNI JOENSEN


I byen Verona i Italien har de to rigeste og mest betydningsfulde familier, Montague og Capulet, hadet hinanden i årevis. Familierne er stort set ens. De er lige rige og stærke og lige optændt af gensidigt had fra både gammelt nag og ny strid.

Hvad der egentligt startede konflikten, er der nærmest ingen af familierne, der længere kan huske. Nu kæmper begge slægter om magten i byen. Hadet og fjendskabet ligger og ulmer lige under overfladen og med bare en enkelt gnist, kan stridighederne hurtigt bryde ud i lys lue igen.

Midt i striden møder vi Romeo Montague. Romeo er ulykkeligt forelsket i en vis Rosalina, men han lader sig alligevel lokke med af sine venner til maskebal hos ærkefjenden Capulet. Det er til maskeballet her, at Romeo for første gang møder Julie Capulet. De forelsker sig, selvom de begge har taget maskerne af og opdager, hvem de er – og hvilken familie de kommer fra.

Og hermed er den centrale strid bragt på banen: Kan børn af ærkefjender elske hinanden, eller er det dømt til at gå galt? Og hvad betyder så et navn? Kan deres kærlighed sone den uendelige strid mellem deres slægter, eller bliver de selv kvast i magtkampen?

Teatret Møllen præsenterer Romeo + Julie i forbindelse med Genforeningen 2020. Du kan læse mere om forestillingen og genforeningen her.

Teatret Møllens egenproduktion
  • Aldersgruppe: Fra 15 år
  • Forventet varighed: Ca. 120 min. inkl. pause
  • Genre: Romantisk tragedie
  • Premiere: 8. juni 2020 kl. 20.00

Forestillingen spiller