Selvtægt

Selvtægt

Instruktør: ANNA ANDREA MALZER / Medinstruktør: KASPER DALSGAARD / Dramatiker: ALEKSA OKANOVIC / Medvirkende: MOHAMED ALI OSMAN, EMIL PRENTER, AMIRA JASMINA JENSEN, BETINA GROVE OG MARIANNE SØNDERGAARD / Lyddesigner: CHRISTIAN BERNTSEN / Lysdesigner: MIA JANDJE WILLETT

Säpoagenten Mo er rejst til Småland og drømmer om at blive den første betjent, der opklarer en af de mange asylbrande, der hærger landet. Men ingen har hørt eller set noget. Det eneste vidne er en hund. Samtidig møder en nynazist og en muslimsk pige med tørklæde hinanden på byens internetcafe og opdager, at de spiller på samme hold i Counter-Strike.Og hvad gør man så?

En alkoholiseret, arbejdsløs kvinde maler billeder af asylbranden som led i et terapiforløb, men en dag bliver hun kontaktet af en gallerist fra Berlin, som mener, det er kunst. For at komme dybere ned i sagen må Mo tage yderst utraditionelle metoder i brug. Men hvordan skal Marit, byens kommunalpolitiske blæksprutte, socialrådgiver og kognitive terapeut holde styr på det hele?

SELVTÆGT er en sort komedie, der låner fra film, tv-serier og Tarantino. En fortælling om at tage loven i egen hånd, og hvor alle scenarier og konflikter er inspireret af virkeligheden.

  • Spilletid: Ca. 85 min. uden pause
  • Aldersgruppe: Fra 15 år
  • Genre: Krimi-noir komedie

Pressen skrev

  • "[Man] har skabt et stykke scenekunst, der er uhyggeligt vedkommende, voldsomt rørende, og ikke mindst skide sjovt. SELVTÆGT kommer helt sikkert til at blive siddende i hovedet på mig langt ude i fremtiden." - Rasmus Borst, Den 4. Væg
  • "Det er sjældent at man kan få lov til at opleve et dødalvorligt drama, som man samtidig kan more sig med. Kan varmt anbefales at bruge halvanden time på." - Birger Aagaard, Kulturkongen
  • "På trods af det tunge tema, er en velspillende Mohamed Ali Osman sindssygt morsom som den frustrerede säpoagent, og det er faktisk kendetegnende for Anna Malzers debut forestilling på Momentum, at der absolut ikke er nogen berøringsangst, når det gælder blandingen af humor og betændte temaer som racisme og vold." - Casper Koeller, Sceneblog
  • "Instruktør Anna Andrea Malzer har sammen med resten af det kunstneriske hold skabt en forestilling, som ryster, rører og – som i al sin elendighed – er så morsom, at man griner, så tårerne står vandret ud af øjnene [...]Den her forestilling, folkens, er vigtig, SJOV, smukt skrevet, og den forlader ikke kroppen, selvom kroppen forlader salen." - Katherine Diez, Berlingske
  • "Stof til eftertanke, der skabes gennem aktuelle debatter, latter, seriøsitet og kærlighed – det er det bedste stof." - Emilie Elisabeth Bundgaard, Ungt Teaterblod