Fokus på aftenen her kommer til at ligge på den gode samtale. Dertil har vi allieret os med Frederik Svinth. Frederik er uddannet kaospilot og har skabt samtalespillet SNAK. Derudover rejser han landet rundt og holder foredrag omkring emner som ensomhed og venskab og ikke mindst behovet for, at vi i dag taler mere sammen. Det gør han blandt andet ved at stille spørgsmålstegn til, hvordan vi bliver bedre til at skabe nære relationer.
Efter Frederiks indledende foredrag finder vi kortspillene frem, og resten af aftenen kommer således til at gå med hygge og spil. 500, Whist, Hjerterfri eller noget helt fjerde. Det afhænger af deltagerne - bare de bruger de udleverede kortspil. De er nemlig ikke helt ordinære. 🃏 💬