Sønderjysk kultur og historie på det store lærred. Det er aftenens fokus, når skuespillerne Ole Sørensen og Thomas C. Rønne denne aften er værter på endnu et højskolearrangement på Teatret Møllen. Aftenens gæst er filminstruktør Frelle Petersen, der blandt andet har skrevet og instrueret hverdagsdramaet “Onkel”, der foregår på sønderjysk. Filmen blev i 2019 hædret med hovedprisen på Tokyo Film Festival, og Frelle Petersen vandt desuden en Bodil for bedste manuskript.