Pressen skrev

• "40-års-jubilaren Ole Sørensen er som skabt til hovedrollen som Svejk. Hans udformning af rollen vil man aldrig glemme. Han trækker på store ressourcer fra sin fortrolighed med børneteatrets helligste kilder, og alle de fuldstændigt renfærdigt enkle og samtidig subtilt pointerede nuancer i hans Svejk løfter præstationen op i det ubeskrivelige." - Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende
• "Ole Sørensen er den godmodige stjerne i forestillingen, som undertiden kan ligne almindeligt amatørteater, men så skærer dramaturgen igennem, så de seks rollehavende på scenen overbevisende kan tydeliggøre hverdagsmenneskets ulige kamp mod overmagten." - Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis
• "Ole Sørensen udfylder sin hovedrolle med vanlig undespillet humor, og hans evne til at fylde uden at fylde for meget viser sig især i samspillet med Thomas Jacob C. Rønne, der giver den i rollen som repræsentant for den tyske besættelsesmagt. Komplet med skaftestøvler, hagekors-armbånd og et stykke sort tape under næsen illuderende et Hitler-overskæg." - Michael Mogensen, JydskeVestkysten Haderslev
• "Forestillingen er blevet en lille lun sag, som man varme sig på, når efterårskulden for alvor er begyndt at bide. Hanns Eislers musik får lov til at fylde mere end sædvanligt, men det klæder netop denne hygsomme udgave. Især Uta Motz kan synge en vise, så man føler sig overbevist om, at Brecht ville have elsket det." - Michael Søby, CPHCulture
• "Historien er veludført af hele castet. Ole Sørensen – her i sin 40 års-jubilæumsforestilling – er utrolig vellykket i rollen som Svejk. Han tilføjer humor og glimt i øjet med alle leverede replikker og godmodighed og entusiasme, når han spiller ”erklæret idiot”." - Julie Vad B. Madsen, Ungt Teaterblod
• "Skuespillerne gør det glimrende, men alligevel ender Svejk i Anden Verdenskrig som en lidt ambivalent oplevelse, der veksler mellem fine musikalske indslag og et lidt uklart handlingsforløb." - Trine Wøldiche, Iscene
• "Man kunne nemt have kortet 15-20 minutter af forestillingen uden at fjerne et eneste ord, hvis blot man satte lidt fut i replikkerne. Til gengæld er forestillingen et skoleeksempel på episk teater, når den uden vanskeligheder spiller på alle genrens fortræffelige genretræk. De medvirkendes musikalitet giver pote, når de griber hver sit instrument og kaster sig ud i traditionelle sange. Både iscenesættelsen og de medvirkende boltrer sig i denne særlige teaterstil." - Morten Hede, Jyllands-Posten
• "Det er et stykke, der i den grad har sammenhæng og er vedkommende fra først til sidst. Sceneovergangene er næsten umærkelige, der skal omrangeres ganske lidt på de liggende skabe og stole, så er vi ud over værtshuset til forhør på Gestapos hovedkvarter, i skoven, i fængsel for til sidst at ende på de russiske stepper nær Stalingrad. Krydsklippene mellem værtshus og stepperne til slut er helt fantastiske. Gitte Kaths bearbejdelse er fornem, og genbruget af kulisser er både genial og lige i tidens trend." - Margrethe Krogslund, JydskeVestkysten Sønderborg