DON GNU, Aveny-T og Bora Bora • Performance & koreografi: Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen • Komponist: Alice Carreri
Den ultimative og altafgørende tennisduel.
I forestillingen TENNIS udforsker performanceteatret Don Gnu tennisverdenen på en måde, der aldrig er set før. Med alt fra fingerstrik til tango-wrestling, beskidte tricks og det bedste 80’er look kæmper de to rivaler, DON McEnroe og Björn GNU, en nervepirrende kamp om at kunne dømme den anden ude. Men spørgsmålet er, hvad sejren er værd?
DON og GNU er tilbage i deres livs form og tager os med på en actionfyldt, sveddryppende og poetisk jagt på sandheden om ægte kampånd. I forestillingen medvirker Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen i rollen som de to tennis-ikoner, og tilsammen skaber de en højenergisk, fysisk forestilling, der inkorporerer akrobatik, slapstick komik og rørende dans. Uanset om du er fan af tennis eller ej, vil denne produktion helt sikkert efterlade dig forbløffet og inspireret.