I løbet af få klik kan man online i dag erhverve sig den seneste udgave af ”Arbejdersangbogen”, selvom det snart er 100 år siden, at den første officielle udgave blev trykt. Dengang hed den ”Socialdemokratiets Sangbog”. Udseendet har sidenhen ændret sig, titlen er rettet til det mere mundrette ”Arbejdersangbogen”, og indholdet er blevet opdateret ad flere omgange.

I 2015 udkom den nyeste version, der indeholder 180 forskellige sange. ”Internationale” er der stadig, men nu er der også blevet plads til Shu-bi-dua og Michael Falch. I dag er arbejder- og protestsangene måske knap så synlige som tidligere, men de tilhører langt fra et eller andet uddødt fænomen. Sangene dukker jævnligt op ved demonstrationer og overenskomststrejker, som det eksempelvis var tilfældet ved overenskomstforhandlingerne i 2008 og lærerlockouten i 2013.

Sådan vil det altid være, mener skuespiller Anne Marie Helger og musiker Troels Trier. De har begge arbejdet med at kombinere kunst og politik i hvert deres virke. Troels Trier var med til i 70’erne at etablere det politiske rockorkester Røde Mor, der startede med at skrive pro-testsange mod Vietnam-krigen. Anne Marie Helger begyndte sin skuespillerkarriere i 60’erne og har i mange år været en aktiv deltager i den offentlige debat.

Ikke så meget slinger i valsen

Anne Marie Helger begyndte sin skuespillerkarriere på Aalborg Teater i 1966 og har sidenhen medvirket i et hav af teaterforestillinger, tv-serier og film. Både på scenen og i offentligheden er hun blevet kendt for at være en politisk provokatør og satiriker. En af kvaliteterne ved ”Arbej-dersangbogen” er ifølge Anne Marie Helger, at man ikke er i tvivl om budskabet. En kvalitet, som hun i øvrigt mener, journalister og komikere i dag kunne tage ved lære af.

”Man ved ikke, hvor de selv står. Hvad er det, de vil mig? Jeg glæder mig til, den trend går over. Det er også det, jeg godt kan lide ved sangene i ”Arbejdersangbogen”. Der er ikke så meget slinger i valsen. Jeg kan godt lide, at man ikke sidder og er i tvivl om, hvad det er for et budskab, vi har at gøre med her. Jeg kan godt lide, at det er banalt, og at der er 12 toner i musikken,” siger skuespilleren.

Men hvad er det, der er så specielt ved sangene i ”Arbejdersangbogen”?

Troels Trier mener, at det handler om slag- og protestsangenes evne til at skabe engagement.

”Det gælder om at engagere publikum og om at tale direkte til følelserne. Det er der, at kunsten har sin berettigelse og kan hamle op med robotterne og alle de kolde facts,” siger musikeren.

På Strøget i kæmpe kjole

Anne Marie Helger er enig med Troels Trier i, at det er helt essentielt at nå ud til sit publikum. Hun fortæller, at det gælder om at skabe billeder hos folk, når man har et budskab, man gerne vil videreformidle til andre.

”Det var jo det, jeg gjorde med alle mine store kostumer”, siger hun og nævner et eksempel, hvor hun engang midt på Strøget stod og sang Jesper Jensens ”Sangen om merværdi” med en skør dialekt iført en af hendes kæmpe kjoler, imens hun svingede en hulahopring rundt omkring livet.

”Jeg står op om mor’n, og går hen på mit job, og jeg laver noget, og jeg får min løn…”

”Folk syntes, det var skidesjovt, at jeg stod der med min hulahopring klædt ud som en eller anden mærkelig person,” fortæller skuespilleren.

Uden for det etablerede

Efter at have været på Aalborg Teaters elevskole i et år sprang Anne Marie Helger fra og blev i stedet ansat på Jomfru Ane Teatret. Her fandt hun ud af, at hun havde en forkærlighed for de forestillinger, hvor man havde en finger med i spillet, og hvor der var en mening med at optræde. Hun endte på Christiania i København, hvor hun blev en del af den politiske teatergruppe Solvognen.

”Og det blev vendepunktet for mig. Der opdagede jeg, hvor det var, jeg syntes, jeg hørte til. Og det var blandt græsrødderne. Dem, der arbejdede uden for det etablerede. Det var der, jeg syntes, at det spændende teater var – og det er det sådan set stadigvæk i dag,” siger Anne Marie Helger og griner.

Hun forklarer, at det alle dage har været teatret, ”det levende show” som hun kalder det, som har optaget hende. Jo længere tid hun var i branchen, desto mere gik det op for hende, at hendes arbejde skulle handle om noget, hun brændte for. Et kendetegn, hun deler med Troels Trier.

En populær fællesaktivitet

Troels Trier var i 1969 med til at starte kunstnerkollektivet Røde Mor, der året efter udviklede sig til musikgruppen af samme navn. Deres speciale var protestsange, som op igennem 1960’erne og 70’erne var gået hen og blevet en populær fællesaktivitet i de nye folkebevægelser, der opstod i kølvandet på ungdomsoprøret.

Traditionen for arbejder- og protestsange i Danmark går imidlertid helt tilbage til 1860’erne, hvor de første kampsange begyndte at dukke op. Her blev sangene brugt til at puste liv og skabe sammenhold i den dengang spæde arbejderbevægelse.

I løbet af den første halvdel af 1900-tallet blev arbejdersangene både skrevet og brugt flittigt af henholdsvis socialister, socialdemokrater og kommunister, hvilket sidenhen har resulteret i en mangfoldig, varieret og til tider selvmodsigende sangskat.

Masser af inspiration at hente

Ifølge Troels Trier vil kunst og kultur altid spille en vigtig rolle i nye politiske bevægelser. Han nævner i den forbindelse globalisering og klimadebatten som eksempler, hvor der kan opstå et behov, hvis ikke direkte for nye kampsange, så i hvert fald for en ny identitet, der kan tage kampen op.

”Alle politiske og religiøse retninger har et behov for en stærk identitet. De har behov for at have nogle billeder, nogle sange og eller noget kunst, som deres medlemmer kan placere sig bag, og som de synes, de har for dem selv,” siger Troels Trier.

Og her er der masser af inspiration at hente i de eksisterende slag- og protestsange, som man blandt andet kender dem fra ”Arbejder-sangbogen,” mener musikeren.

”Det har en enorm opdragende og indoktrinerende virkning på folk, når man kan synge sammen. Det tror jeg eksempelvis har været utroligt vigtigt for højskole-konceptet og bøndernes frigørelse. Og det har også været tilfældet med arbejdersangene, der har været et godt middel til at få samlet arbejderbevægelsen på.”

Ifølge Anne Marie Helger og Troels Trier er der altså ingen tvivl om, at ”Arbejdersangbogen” stadig har sin relevans i dag. Hvorvidt det så også er tilfældet, kan du måske selv afgøre, når Team Teatret og Teatret Møllens ”Arbejder” har haft premiere, hvor forestillingen tager udgangspunkt i sangene, historierne og værdierne gemt i den røde sangbog.