Ansøgning til audition: Teaterkoncert 2024/25

Teatret Møllen leder efter engagerede scenekunstnere til den kommende sæson 2024/25. Vi leder efter 3 - 4 scenekunstnere, der skal medvirke i vores store jubilæumsforestilling, der bliver en stor, nykomponeret teaterkoncert om Sønderjylland. Uanset din kunstneriske baggrund, om du er skuespiller, musiker, sanger, danser eller kombinerer flere discipliner, vil vi gerne høre fra dig!

Du kan ansøge ved at følge disse trin:

1. Upload et dokument i PDF-format via linket her, der indeholder en kort skriftlig ansøgning samt et link til en kort videopræsentation. Hvis du har en showreel, er du også velkommen til at inkludere et link til den

2. Upload ligeledes dit CV som en PDF-fil

I din videopræsentation beder vi dig om at:

  • Præsentere dig selv
  • Fortæl os om dine relevante erfaringer og kompetencer. Vi er blandt andet interesserede i, om du før har medvirket i en eller flere musikforestillinger, og om du kan spille et eller flere instrumenter, kan du danse, sluge ild etc.
  • Afslutte din video med at synge et vers fra en valgfri sang, der viser din styrke som sanger.

OBS: Din video skal deles som et link til en ekstern platform som f.eks. en privat YouTube kanal. Dette sikrer nem adgang til materialet og minimerer sikkerhedsmæssige bekymringer. Vi vil ikke åbne eller downloade videoer direkte.

De udvalgte ansøgere bliver indkaldt til en personlig audition d. 23 november i Haderslev. Her dækker Teatret Møllen dine rimelige udgifter til transport.

 

Praktisk: 

Forventet prøvestart d. 19. august 2024.

Forventet premiere d. 24. oktober 2024.

Forventet spilleperiode d. 25. oktober - 17. november 2024.

Turne sæson 2025/26 (perioden endnu ikke planlagt)

Spørgsmål vedr. processen kan rettes til teaterchef: Nikolaj Mineka (nikolaj@teatretmoellen.dk)